Aalborg Håndbold – Skjern Håndbold
Arena Nord kommer til sin ret, når det stjernebesatte Aalborg Håndbold spiller opvisningskamp mod et andet tophold fra Herre Håndbold Ligaen – Skjern Håndbold. Det sker i Arena Nord, Tirsdag den 8 august Kl. 19.00. Spillerne fra begge hold stiller op til autografskrivning efter kampen.
– Arena Nord er især bygget til idræt og meget velegnet til håndbold. Nu får vi testet Arenaen med håndbold fra øverste hylde. Vi er samtidig rigtig glade for, at det også er lykkedes at få lokket Skjern Håndbold til at tage turen til Arena Nord – os håndboldfolk i Frederikshavn har et særligt forhold til tvillingerne Jørgen og Rene Rasmussen, der begge har deltaget i Rødspætte Cup i rigtig mange år for Rækker Mølle. Det var altid rigtig mange tilskuere, når de spillede, husker Per Malmberg.
Jan Larsen, direktør for Aalborg Håndbold, ser frem til kampen i Arena Nord.
– Vi har i flere år talt om at spille en kamp i Arena Nord, og nu lykkes det. Arena Nord er en fantastisk Arena. Det er ikke en tilfældighed, at Frederikshavn og Arena Nord skal være værter for VM i kvindehåndbold i november/december i år, mener Jan Larsen.
Der bliver liv og glade dage i Arena Nord tirsdag 8. august, og spillerne fra begge hold har lovet at stille op til autografskrivning i 30 minutter efter kampen.
Tilkøb sommerbuffet inkl. indlæg
Inden kampen serverer Arena Nords køkken en lækker sommerbuffet til Kr. 239,-
Under spisningen vil både træner og direktør i Aalborg Håndbold holde et indlæg for de spisende gæster.