ALBUM 4
Album IV
Elton John – Goodbye Yellow Brick Road
Så er ALBUM på vejene igen. Dette efterår kan du opleve det populære, fælles musikprojekt ALBUM, som er et musikalsk, nostalgisk musikprojekt, der hylder lytteoplevelsen, fællesskabet og genintroducerer glæden ved at gå til koncert.
Det er også et projekt, hvor nordjyske, professionelle musikere – sammen med unge talenter og eventtekniker- uddannelsen, gennemfører koncerter på fire spillesteder i Nordjylland.
ALBUM har tidligere spillet:
– Eagles, ”Hotel California”
– David Bowie, ”Ziggy Stardust” og
– Fleetwood Mac, “Rumours”
Denne gang tager bandet fat om endnu en stor klassiker: Elton Johns 1973 dobbeltalbum: ”Goodbye Yellow Brick Road”. Et værk, der anses som Elton Johns bedste og mest populære udgivelse med over 31 millioner solgte eksemplarer.
Glæd jer til en aften med et helt album – en pause – og derefter et sæt med hits.
Som tidligere er det kapelmester Søren Kepler, der har sat aftenens hold af musikere sammen. Og i år kan publikum blandt andre opleve den populære færøske sanger Kim Hansen i rollen som Elton. Kim har et livslangt forhold til Elton Johns musik – og han glæder sig til at præsentere sangene sammen med det Nordjyske orskester.
ALBUM spiller på fire venues i Nordjylland: Det Musiske Hus i Frederikshavn, Stubhuset i Støvring, ALFA i Aars og Jammerbugt Kulturcenter i Aabybro
ALBUM er støttet af SparNord Fonden