• Venue

    Det Musiske Hus

  • Dato

    Lørdag 29.03.25 kl. 19:00

  • Dørene åbner

    Kl. 18.00

  • Pris

    365 ,-

  • Opstilling

    Siddende nummereret

  • Varighed

    80 minutter uden pause

Andreas Bo – HÅR(D)

Er Andreas Bo en provo, en spradebasse eller egentlig bare en komiker med sine meningers mod og stor selvironi? Måske det hele. Det er i hvert fald, hvad der kommer til udtryk i hans 5. soloshow ”HÅR(D)”, som har premiere 16. januar 2025.

Somme tider skal man behandle ord og holdninger lidt som en bar hovedbund. Nogle gange er det bedst at udtrykke den nøgne skaldede sandhed og andre gange er det bedst at pakke det hele lidt ind, eller dække det helt til.

I Comedy-showet “HÅR(D)” går Andreas Bo hårdt på tidens emner, og stiller de – for en komiker – helt relevante spørgsmål som: Hvad er der liiiiige at være sur over, når man er født i verdens fedeste land? Kan tidens forståelse for rummelighed rumme dem, som ikke kan rumme de rummelige? Hvorfor skammer vi os over vores sans for ironi, når vi burde være stolte?  I “HÅR(D)” viser Andreas Bo, at man kan lave sjov med alt – ikke mindst sig selv.

Andreas Bo er en af landets sjoveste komikere. Han bevarer stilen enkel og ualmindelig tempofyldt og med en sublim evne til at gengive typer. I det nye show ”HÅR(D)” giver han naturligvis endnu engang en opvisning i alle hans komiske og ekvilibristiske virkemidler i et konstant ønske om at bringe komikken i al almindelighed i nye retninger.