“…Barrow aka Mikkel Bøggild, (er) måske mere er noget at det nærmeste vi har haft på en dansk Bruce Springsteen’sk klingende storyteller…” (side33)

“Nyt og absolut lovende dansk folk/country/rock-navn (…) albumdebuterer med et bundsolidt værk, der snildt demonstrerer bandets flair for americana-inspireret musik med betydelig skelen til klepperter som Neil Young, Bob Dylan og ikke mindst The Band.” (**** Gaffa).

 

Fire år efter den DMA-nominerede “Like a Home” er den aarhusianske producer, sanger, sangskriver og multiinstrumentalist Mikkel Bøggild igen pladeaktuel med folkrockkvintetten Barrow.

“Pludselig stod vi dér i studiet, alle mand i samme rum, og det, vi altid havde gjort så selvfølgeligt som at trække vejret, blev pludseligt et næsten forbudt privilegium…!” -Mikkel Bøggild

Barrows tredje studiealbum var planlagt ind i et travlt forår i 2020, med 3 studiesessions, der skulle passe ind i et stramt turneliv. Men med ét blev livet et andet, og der blev tid og ro til projektet – samtidig med, at ambitionen om at lave en plade, hvor hele bandet var i samme rum, og intet kunne redigeres, blev til dét sted, hvor liveenergien kunne komme ud. Som om, at der havde været en master plan med, at dén her plade skulle have så kort vej som muligt fra scenen til studiet, og at der skulle optages på bånd for at få tankerne og øjnene væk fra skærmen, og fokusere på at få det hele – vokal, guitarer, bas, trommer – til at hænge rigtigt sammen i det gældende take.

Sangene afspejler sanger og sangskriver Mikkel Bøggilds plads i livet som voksen, modsat forløberen “Like a Home”s mere tilbageskuende tekster. Det er de nære, ærlige tanker som mand i 40’erne – frygten for forfald og at blive overhalet indenom på “Hail to the Spring”, om at blive fortabt i det arbejde, der ligger foran én i “Baby Girl” og “Crowded Room”. Og båndene til fortiden, der holder dig fastlåst i fremtiden i “Teddybears and Cocaine”, “Hey Mama”, “Mosquito” og “Empty Grounds”. Øjebliksbilledet i “Layover Time” og længslen tilbage til en simplere tid med “The Only Difference is Me”, der sammen med coronarockeren “I’m Alright” er skrevet varmhjertet til et band, der elsker den potente guitarrock lige så meget som det skrøbelige og intime.

Barrow er centreret omkring Mikkel Bøggild, der gennem årene har bevist sit værd som en fabelagtig sangskriver gennem flere P4-rotationer, som guitarist for stort set alle i den danske americana/folk/rootsscene og som producer på de seneste udgivelser af bl.a. Mike Andersen, Ester Brohus, Henning Stærk o.m.a