Elvis 90 års hyldest
Historien om en legende, der i 2025 ville være fyldt 90 år. Fortalt og sunget af Jesper Lundgaard
Udbyder: Louise Schouw Teater
Medvirkende: Jesper Lundgaard og 4 mands orkester The Works
UGGERHØJ og Frederikshavn Teaterforening præsenterer:
I 2025 ville Elvis Presley være fyldt 90 år. Det fejrer vi med en særlig hyldest til the King of rock and roll.
Forestillingen tager udgangspunkt i Elvis musikalske karriere. Vi starter fra hans første indspilning og lukker forestillingen med hans sidste.
Det er en fortælling om en mand med et usædvanligt talent og en stemme der gjorde en forskel for generationer.
Vi kommer igennem opbygningen af de tidlige rock and roll sange og hans udvikling rent musikalsk.
Fortællingen om Elvis’ 32 film, det store pres om konstant nye sange, ung kærlighed, at være far, skilsmisse, nedtur, jagten på nye hits. Forestillingen bringer minder, nostalgi, musikalsk glæde og en vedkommende historie om en af hvor tids største sangere og entertainere. Bandet The works har specialiseret sig i lyden fra back then, og er sammen med solisten fortolker af historien.