Næste år bliver øllet bedre
Næste år bliver øllet bedre – komedie om hjemmebryg og sammenhold af Erling Jepsen
Udbyder: Folketeatret
Medvirkende: Thomas Mørck og Jesper Asholt
Der sidder 2 mænd i en mande hule og smager på øl. … Det kunne være starten på en vittighed, men i Erling Jepsens Næste år bliver øllet bedre er det skam ramme alvor for de 2 middelalderende mænd Orla og Jørgen.
De 2 venner har i årevis arbejdet på at raffinere både vin og ølbrygning. Det har de gjort i håbet om at vinde den lokale konkurrence i hjemmebryg. Men i den lidenskabelige interesse drukner hverdagen.
I et bedugget øjeblik sender de hinanden på en fantasirejse til Sydfrankrig, men virkeligheden er dog langt køligere, kom og hør hvordan det går de 2 venner – det bliver ikke kedeligt, men også med et tvist af alvor – for et glas kan nemt blive til for mange.