• Venue

    Den Svenske Sømandskirke

  • Dato

    Lørdag 19.12.26 kl. 15:00

  • Pris

    235 ,-

  • Opstilling

    Siddende unummeret

  • Varighed

    1½ time

  • Arrangør

    Frederikshavn Teaterforening

Jul i den svenske sømandskirke

Det er endelig blevet den tid på året – og traditionen tro synges og spilles højtiden ind med saligt indhold. Vi mødes i stjernernes skær med sange og musik der skaber englelyd.

 

 Julen har i den grad tonernes velsignelse, og de klinger med hvert sit budskab om fred mellem mennesker og taknemmelighed for dét, vi har.

 Der jongleres med det kendte og det mindre kendte, altid i glansfulde harmonier, på alverdens sprog – og det hele kulminerer med det fællesskab, som bringer varmen ind i en kold tid og gør december til hjerternes måned!

 

OperetteKompagniet har inviteret to ualmindeligt dygtigt syngende engle med på dets julerier: En norsk nattergal af Guds nåde, Vibeke Kristensen, og hendes gemal såmænd, Bo Kristian Jensen, alt-mulig-tenoren med et ligeså himmelsk potentiale.

Såvel de kirkelige som de verdslige opusser ligger aldeles mundrette i deres gyldne røster, når de side om side med kollega Thomas Peter Koppel og den kyndigt ledsagende pianist, Irene Hasager, ufortrødent indtager den omfavnende akustik, vi omgives af.

Og det gør de med med alt fra vore egne skandinaviske versefødder til de uomgængelige hits fra den anden side af Atlanten, fra Adams magnifikke Cantique de Noël til Fosters forkyndende The Prayer. Operaen, operetten og musicalen finder sin naturlige plads i det smukke kirkerum.  Fra alle os til alle jer ?

 

Udbyder: OperetteKompagniet
Medvirkende: Vibeke Kristensen, Thomas Peter Koppel, Bo Kristian Jessen og pianist Irene Hasager
Varighed: 1 time og 30 minutter

 

Pausen: Der er 1 glas bobler med i prisen. 

Der kan bestilles frokost før forestillingen eller aftensmad efter på Cafe Knuth på telefon

(+45) 31 50 05 80

info@cafe-knuth.dk