• Venue

    Det Musiske Hus

  • Dato

    Fredag 11.09.26 kl. 20:00

  • Dørene åbner

    Dørene åbner kl. 19.00

  • Pris

    250 ,-

  • Opstilling

    Stående koncert

  • Varighed

    cirka. 75 minutter

MD-DUO

MD-DUO – Dansktop med gashåndtag

MD-DUO er den energiske musikduo fra Thy, der har spillet over 700 koncerter landet over – fra halballer og havnefester til store festivaler. Duoen består af Martin og Dennis, to spilleglade thyboer, der har skabt deres helt egen niche: moderne dansktop med ungdommeligt drive, masser af humor og  syng-med-stemning.

Med over 50.000 følgere på sociale medier og catchphrases som “Godaw, venner”, “Vi sigges” og “Det spiller bar” har MD-DUO bygget et genkendeligt univers, der går rent ind hos publikum.

Debutalbummet Tak for i aften udkom i 2018 med hits som “Malta” og “Gi’ mig fri nu til middag”. I 2020 fulgte albummet Skål, venner, og siden har duoen udgivet en perlerække af singler – bl.a. “Thy”, “Limfjordsporter”, “Lækker Røv” og en hyldestsang til Jonas Vingegaard. Samlet har deres musik streamet over 10 millioner gange.

Senest har de udvidet repertoiret med radioprogrammet Godaw Venner – fra Thy til København på DR P3, hvor de med glimt i øjet guider lytterne fra hjemstavnen til det, de kalder “østeuropa” – hovedstaden.

MD-DUO er dansktop med gashåndtag – et show med fest, fællesskab og fuld fart frem. Eller som de selv siger: “Vi har taget dansktop og givet det et skud ungdom i æ røv.”…og “Det spiller bar’.”