PLUS1 – The Lowest Pair
Kendl Winter og Palmer T. Lee er, som de selv beskriver det, to beslægtede sjæle, der mødtes første gang ved Mississippi-floden, mens de turnerede rundt om på festivaler i midtvesten på det amerikanske kontinent. En banjo-duo med rødder i både punkmusikken og traditionel amerikansk folkemusik. Lee byggede sin første banjo som 18-årig og Winter havde allerede udgivet tre soloalbums inden de to besluttede at slå sig sammen til det, der skulle blive til The Lowest Pair. Glæd dig til ekvilibristisk banjospil og skæve guitarakkorder som fundament for deres vidunderlige melodier.