• Kategori
  • Fester
  • Hvem
  • Frederikshavn Kommune
  • Hvad
  • Kæmpe folkefest med udnyttelse af Arena Nords 15.000 m2

Frederikshavn 200 års købstadsjubilæum

Frederikshavns maritime DNA var fundamentet for den byens 200 års jubilæum som købstad. I hele 2018 blev jubilæet fejret af Frederikshavn Kommune og alle byens interessenter, men det hele kulminerede den 22. september, hvor der var inviteret indenfor til et brag af en folkefest i Arena Nord. Fejringen inkluderede flere fester under samme tag – samtlige af Arena Nords 15.000 kvadratmeter blev taget i brug til at huse de 5000 gæster.

For de unge 10-17 årige var der arrangeret alkoholfrit teenparty i Idrætshallen med Bar, DJ, Funcenter og en masse aktiviteter for målgruppen.

Seniorgruppen var inviteret til tarteletfest, med tarteletter ad libitum og musik fra Vesna, Erik Grib og Bakkens Hviles Syngepiger i Badmintonhallen.

I Skolehallen stod den på en stor 3-retters jubilæumsmiddag.

Den store kulmination udfoldede sig i selve Arenaen hvor et stjernespækket line-up satte gang i festen for de 5000 fremmødte koncertgæster. Amalie Thørholm – Daniel Lill – Antonelli Orchestra – Mads Langer – Karl William – Sanne Salomonsen.