• Kategori
  • Fester
  • Kategori
  • Møde
  • Hvem
  • JKE
  • Hvad
  • JKE - Konference, Messe og Firmafest

JKE – Nordic Conference

Lørdag den 5. april 2025 afholdt JKE et 3-i-1 event i Arena Nord. Under titlen ‘Nordic Conference’ indbød de medarbejdere og forhandlere til forhandlermesse, konference og afsluttende firmafest for de 300 inviterede gæster.

Arena Nord sørgede, i tæt samspil med JKE’s udvalg, for at hele Arena Nord emmede af JKE og dagens 2 temaer – Stronger Together og COLORFUL.

Foyeren var velkomstområde med juicebar fra morgenstunden og velkomstdrinks til aften. Skolehallen var opbygget som messehal, med JKE og deres stærke leverandører som standholdere. Halvdelen af Arenaen blev brugt til konferencer, mens den anden halvdel agerede festsal. Det hele var indpakket flot i en Black Box og udsmykket til lejligheden.

Til aftenens fest var serverede Arena Nord’s køkken en skøn 3-retters menu, serveret på tallerkene ved bordene. Aftenen bød derudover på awardshow og musikalske indslag fra både DJ Høyer og festorkestret Hit Orchestra – dertil lækre vine, drinks og øl (med og uden alkohol).