Arena Nord er igang med processen med certificering som Green Sport Facility. Certificeringen stiller krav til både drift, organisering og dokumentation og giver et fælles rammeværk for arbejdet med ansvarlighed i idræts- og eventfaciliteter.
For os handler Green Sport Facility ikke om mærket i sig selv, men om den struktur og retning, certificeringen bidrager med. Arbejdet med certificeringen har hjulpet os til at samle, systematisere og videreudvikle de mange indsatser, der allerede er en del af Arena Nords hverdag.
Certificeringen understøtter vores fokus på løbende forbedringer og en mere systematisk tilgang til ansvarlig drift og fungerer som et fælles referencepunkt for både medarbejdere, samarbejdspartnere og arrangører.
Læs mere om Green Sport Facility-ordningen her