For at skabe overblik og gennemsigtighed over vores indsatser udarbejder Arena Nord en årlig ESG-rapport. Rapporten samler både beskrivelser af vores praksis og udvalgte nøgletal inden for miljø, sociale forhold og selskabsledelse.
ESG-rapporteringen er et værktøj, der hjælper os med at forstå, hvor vi står i dag, og hvor vi kan udvikle os yderligere. Samtidig giver rapporten samarbejdspartnere, gæster og andre interesserede indblik i, hvordan vi arbejder med ansvarlighed i praksis.